Skibby Badminton glæder sig til at være vært for 4 åbne turneringer i denne sæson 2009-2010.
Vi lægger ud med en ungdomsturnering i weekenden d. 10./11. oktober. Indbydelsen til denne turnering er til U 9 B, U 11 C+D spillere, U 13 C+D og U 15 C+D spillere. Turneringen er sponseret af Danske Bank.
Vores næste turnering er en seniorturnering for A og B spillere. Den foregår i Skibbyhallen d. 7./8. november. Sidste sæson var der en rigtig god tilslutning til denne turnering. Det håber vi bliver tilfældet igen i år.
Vores juleturnering finder i år sted d. 27./28. december. Turneringen er for U 13 A+B og U 17 A+B spillere. Turneringen er sponseret af Nordea.
Sæsonens sidste turnering finder sted d. 20./21. marts 2010. Her går invitationen til U 15 M+A+B spillere.
Invitationerne til alle turneringer vil være tilgængelige her på klubbens hjemmeside. Her vil der også efterfølgende blive lagt resultater, point og billeder ind, så alle deltagere har mulighed for at holde sig orienteret.
Vi ønsker alle deltagere velkommen til god og spændende badminton i Skibby.